Rådgivning

Rådgivning

CanPublish samler alle trådene og sørger for, at hele udgivelsesprocessen forløber hensigtsmæssigt. 

Afklaring og valg

Har du eller din virksomhed en ide til en udgivelse, men er du ikke helt sikker på, hvad det kræver, tilbyder CanPublish et rådgivningsforløb, som består af 2-3 samtaler. 

Uanset om det er første gang, du skal udgive noget, eller om du har udgivet før, så skal du bl.a. afklare:

  • Hvem er din målgruppe?
  • Hvad er formålet med din udgivelse?
  • Hvad kan og vil du selv lave, og hvad har du brug for at få tilført projektet?
  • Hvor mange ressourcer (økonomi og tid) kan du afsætte til projektet?
  • Hvad er din tidshorisont?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved selv at udgive?

Derudover skal du beslutte, om din udgivelse skal være digital eller trykt – eller begge dele. Og du skal ikke mindst være opmærksom på dine og andres rettigheder, ligesom du skal vide noget om diverse formaliteter.

I gang

Når du er klar til at gå i gang med din udgivelse, kan CanPublish hjælpe dig med de dele af processen, du har brug for. Du kan også vælge hele udgivelsespakken, og så fungerer CanPublish som medudgiverforlag. 
Ønsker du, at din udgivelse skal udkomme på et traditionelt forlag, kan CanPublish hjælpe dig med at gøre din synopsis eller et prøvekapitel klar, ligesom vi kan rådgive dig i dit samarbejde med forlaget.  

Vælger du at arbejde videre med CanPublish, er der en vifte af muligheder:

  1. Du kan gøre brug af de af CanPublish' ydelser, som supplerer dine egne kompetencer, og som er vigtige for, at du kan få succes med din udgivelse. Vi rådgiver dig selvfølgelig gerne om, hvilke ydelser der kan styrke din publikation mest.
  2. Du vælger hele udgivelsespakken, og CanPublish fungerer som et medudgiverforlag. Du ejer i det tilfælde stadig selv din udgivelse 100 %, du har kontrol over den, og du har selv hele det økonomiske ansvar og får derfor også hele den økonomiske gevinst.
  3. Din udgivelse udkommer via et traditionelt forlag. Du kan have CanPublish med på sidelinjen til at varetage dine interesser under udgivelsesprocessen og efterfølgende lade CanPublish varetage dine rettigheder.

raadgivning2_stor

..

..

CanPublish